Blanketkiosken - køb og download digitale formularer og blanketter
e-mærket
 

Ægtepagt med kombinationssæreje

Dokumentnummer : BKF2040

Hvis ikke der er oprettet en ægtepagt, skal et ægtepar ved skilsmisse eller separation dele samtlige værdier.

Med en ægtepagt med kombinationssæreje ejer hver af ægtefællerne fortsat både det, som de bringer ind i ægteskabet, og det, som de måtte erhverve sig under selve ægteskabet. Ved skilsmisse eller separation beholder hver af parterne derfor både det, som de har bragt ind i ægteskabet, og det, som de herefter måtte have tilført det af værdier. Ved dødsfald har en ægtepagt med kombinationssæreje endvidere den funktion, at den længstlevende overtager ejendomsretten til den afdødes værdier. Der skal derfor ikke skiftes med andre arvinger.

Ægtepagter skal registreres for at være gyldige. Det sker i Personbogen ved den digitale tinglysning på tinglysning.dk.

Man kan vælge at skrive ægtepagtens tekst ind i den digitale tilmelding eller først at printe den på papir, scanne den og lægge den i bilagsbanken på tinglysning.dk. Vælger man at lægge ægtepagten i bilagsbanken, modtager man et bilagsnummer, som bagefter skal sættes ind ved anmeldelsen. Anmeldelsen skal desuden indeholde en kort beskrivelse af ægtepagtens formål - for eksempel "fuldstændigt særeje", "kombinationssæreje" el.lign.

I øvrigt må de sidste fire cifre i CPR-numre ikke fremgå af dokumenter, der lægges i bilagsbanken. Skriv xxxx i stedet.

Vejledning til anmeldelse af ægtepagt findes her, vejledning til at lægge papirer i bilagsbanken her. Er man stadig usikker på betjeningen af den digitale tinglysning, findes der et prøvesystem at øve sig på.

Læs mere om ægtepagt med fuldstændigt særeje her.

Dokumentformat

Dokumentet er på 2 A4-sider i Word 2000/2003-format. Dokumentet er en juridisk formular og kan frit redigeres.

Pris DKK 300,00

Din indkøbskurv indeholder
Ingen Dokumenter
Vis kurv

Digitale blanketter og formularer