Ansøgning om bytte af lejlighed / bytning af lejlighed
Dokumentnummer : BKB3016
Som lejer har man ret til at bytte sin lejlighed med en anden lejelejlighed, hvis man har boet i samme lejlighed i over tre år - og forudsat lejligheden kun anvendes til beboelse, udlejer ikke bor i ejendommen, og den omfatter mere end 6 lejelejligheder.
Byttelejemålene skal indgås på nye kontrakter. Man kan derfor ikke overtage det ny lejemål på den kontrakt og de vilkår, som den tidligere lejer havde. Inden hver part siger sin lejlighed op, bør de derfor få en forhåndsgodkendelse af byttet fra begge udlejere, med klart aftalte vilkår vedr. depositum, istandsættelse, vedligeholdelse mv. Husk, at der skal være mindst 3 måneders opsigelsesvarsel.
Dokumentet tager højde for disse spørgsmål og indeholder ud over en specifikation af lejer og byttepartner også udlejers mulighed for angivelse af omfanget af forbedringer, lejeniveau mv.
Dokumentformat
Dokumentet er på 2 sider i Word 2000/2003-format. Det fungerer som blanket med udfyldefelter.



