Erhvervslejekontrakt - checkliste
Dokumentnummer : BKV2060
Checkliste – Erhvervslejeloven (udarbejdet af By- og Boligministeriet i december 1999)
Checklisten er tænkt som en hjælp til lejere og udlejere, der skal indgå en lejekontrakt om erhvervslokaler. Det er vigtigt at være opmærksom på, at denne vejledning ikke kan “stå alene”, men skal læses sammen med lovteksten.
Erhvervslejeloven bygger på en høj grad af aftalefrihed. Det betyder, at udlejer og lejer ud over lejens størrelse og regulering skal tage stilling til en række spørgsmål som lejeforholdets varighed, fordelingen af vedligeholdelsespligten, lejers afståelsesret, erstatning osv. Lejens størrelse bør afspejle, hvilke øvrige vilkår, man har forhandlet sig frem til.
Samtidig stiller aftalefriheden nogle krav til både lejer og udlejer om at “være vågne”, når der forhandles en lejekontrakt om et erhvervslejemål.
I checklisten er nævnt de områder, som man skal være særligt opmærksom på ved indgåelse af en erhvervslejekontrakt. Desuden beskrives opsigelsesreglerne i korte træk.
Vejledningen er blevet til efter høring af Ejendomsforeningen Danmark, Jydske Grundejerforeninger, Lejernes Landsorganisation, Erhvervslejernes Landsorganisation, Dansk Handel & Service og De Samvirkende Købmænd.
Dokumentformat
Dokumentet er på 4 sider i Word 2000/2003-format. Det er et rent vejledningsdokument, der ikke kan redigeres.



