Ægtepagt med delvist kombinationssæreje
Dokumentnummer : BKF2050
Hvis ikke der er oprettet en ægtepagt, skal et ægtepar ved skilsmisse eller separation dele samtlige værdier.
Ifølge en ægtepagt med delvist kombinationssæreje har hver af parterne særeje for det, man bringer ind i ægteskabet, og formuefællesskab for fremtidige indbringelser. Ved skilsmisse eller separation beholder hver af parterne derfor det, som de har bragt ind i ægteskabet, hvorimod det, som de herefter måtte have tilført det af værdier, deles mellem parterne. Ved dødsfald har en ægtepagt med delvist kombinationssæreje den funktion, at værdierne i den afdødes særeje automatisk bliver til fælleseje, mens den længstlevendes særejeværdier skifter fra at være skilsmissesæreje til at blive fuldstændigt særeje. Disse værdier kan derfor udtages forlods af den længstlevende.
Ægtepagter skal registreres for at være gyldige. Det sker i Personbogen ved den digitale tinglysning på tinglysning.dk.
Man kan vælge at skrive ægtepagtens tekst ind i den digitale tilmelding eller først at printe den på papir, scanne den og lægge den i bilagsbanken på tinglysning.dk. Vælger man at lægge ægtepagten i bilagsbanken, modtager man et bilagsnummer, som bagefter skal sættes ind ved anmeldelsen. Anmeldelsen skal desuden indeholde en kort beskrivelse af ægtepagtens formål - for eksempel "fuldstændigt særeje", "kombinationssæreje" el.lign.
I øvrigt må de sidste fire cifre i CPR-numre ikke fremgå af dokumenter, der lægges i bilagsbanken. Skriv xxxx i stedet.
Vejledning til anmeldelse af ægtepagt findes her, vejledning til at lægge papirer i bilagsbanken her. Er man stadig usikker på betjeningen af den digitale tinglysning, findes der et prøvesystem at øve sig på.Læs mere om ægtepagt med fuldstændigt særeje her.
Dokumentformat
Dokumentet er på 2 A4-sider i Word 2000/2003-format. Dokumentet er en juridisk formular og kan frit redigeres.



